fredag, juni 29, 2007

Så er det sommerferie!

I år går ferien (igen) til Frankrig.

Vi skal have cyklerne (landevejsracerne) med, det bliver dejligt. Sidste år var første gang jeg havde min racer med på ferie, og det var så fedt at have den med. Jeg fik prøvet at cykle op ad et rigtigt bjerg, Mt. ventoux, det var fedt.

I år tager vi til nationalparken Cevennes http://les.cevennes.free.fr/en/national-park.htm. det er et naturområde lidt Vest for Nimes-Montpellier området, en del af Central Massiv.

Jeg regner med at det cyklemæssige højdepunkt bliver en tur op på Mont Aigoual (1567m). En 26 km opkørsel, så den er vel ikke særlig stejl! Det er ikke et specielt kendt cykelbjerg, men vist nok det højeste bjerg i Cevennerne.

Det bliver sikkert fedt, og der skal nok komme et lille indlæg her på bloggen om det, når jeg er hjemme igen.

lørdag, juni 23, 2007

tilbage på cyklen

Idag var jeg så forsigt tilbage på cyklen igen. Jeg tog mountainbiken ind til byen, nærmest som en lille prøve på om det føltes godt, og det var ok. Så nu må der til at komme gang i hjulene igen, og mon ikke der kommer det på tirsdag, hvor jeg er turleder.

Imorgen bliver det nok ikke til noget cykling, da vi idag skal til en fødselsdag med overnatning, og altså derfor jo først kommer hjem imorgen igen.
Men hvis ikke vi kommer alt for sent hjem kan det da være der bliver tid til en lille tur imorgen.

Hmmm? mon cykling er på dopinglisten? På mig virker det ihvertfald afslappende når jeg har været afsted på cyklen. Omvendt når der går for lang tid imellem jeg er afsted, bliver jeg lidt rastløs. Så konklutionen er, at cykling er afstressende og muskelafslappende, altså en form for doping!

mandag, juni 18, 2007

Et gammelt skrog!

er det mig? nej, men når fysikken driller blir´jeg bare så arrig.

Nå, men her efter 24timersløbet var jeg ikke på toppen (helt naturligt men det havde jeg ikke lige tænkt på). Så jeg var noget opsat på at komme i samme form som jeg var i op til løbet.

Så da min midterste klinge var gået i stykker sidste tirsdag var jeg helt oppe at køre over at cyklen skulle laves, ikke fordi jeg skulle ud at cykle på den men mere det at jeg kunne gøre det!
Efter at have brugt den halve lørdag på at opdrive en klinge fik jeg den skiftet og cyklen var bare fin og klar til mig igen, og jeg blev straks i godt humør igen.

Jeg havde lige tabt en møtrik på værkstedsgulvet jeg vill samle op, og knæk sagde det omme i ryggen/lænden, og jeg havde sådan noget man vist kan kalde et lille hold i ryggen, ØV.

Nå men søndag havde jeg det lidt bedre, så sidst på formiddagen ville jeg lige "trille" en lille tur på mountainbiken. Imens jeg tøffede rundt i Kongebroskoven tænkte jeg på hvor dejligt det var igen at køre i skoven på MTB. Det regnede lidt, sådan stille og varmt en rigtig god hyggelig fornemmelse. Det oplever jeg aldrig hvis det regner når jeg kører på landevejen, så er regn bare træls i min verden.

Men det gik godt i en time til halvanden, og lige som jeg var på vej hjem, op af trapperne under den gamle Lillebætsbro begyndte det at gøre ondt det samme sted i ryggen, Shit!

Hjemme og kunne næsten ikke vaske cyklen og mig selv. Ind på sofaen, få noget koneynk og ellers have ondt af mig selv.

Idag mandag er det lidt bedre, men skal være forsigtig når jeg rejser mig, eller skal tage sko på. Der bliver ikke noget cykling imorgen desværre.

Noget skrog er jeg vel ikke, men må indrømme at jeg jo nok alligevel er mere end de der 23-25 år som jeg nogen gange føler mig når jeg kommer i skoven på mountainbiken, især når der ikke er andre med der kører fra mig :-)

Man er vel en drengerøv!

onsdag, juni 13, 2007

Op på cyklen igen

I søndags, en uge efter Melfar24, var jeg på cyklen igen. Med gruppe A til Skamlingsbanken, en tur på 70 km. Der var ikke meget saft og kraft i benene, så jeg valgte at "trille" hjem fra Kolding.

I går tirsdag, var jeg igen afsted i det herlige sommervejr. med gruppe A til Munkebjerg, som vi forcerede tre gange, inden turen gik hjemad igen. Det gik meget bedre end i søndags, men stadigvæk mangles der noget inden den gamle Bruno er der igen.

Men det kommer vel!

Lige nu har jeg skilt cyklen ad, den midterste klinge er blevet skæv, så jeg ikke kan bruge den. Jeg må have en ny indkøbt, så jeg igen kan komme ud på cyklen. Men indtil jeg har den klar må jeg jo tage en tur på mountainbiken, den trænger også snart til at blive luftet igen:-)

søndag, juni 03, 2007

503 km

Melfar 24h 2007 er slut, og jeg nåede mit mål på 500 km. Jeg havde faktisk flere timer tilovers, men desværre havde min bagende det ikke godt, så jeg valgte et stoppe da jeg nåede de 500 km.
Så nu må den smøres i salve beregnet for babynumser, men mon ikke den heler igen.

Jeg blev nummer 95 ud af 220 startende, så det er jeg da fint tilfreds med.

Lige nu skal jeg aldrig køre 24 timers cykelløb igen, men min erfaring siger mig at det er glemt efter kort tid og pludselig har jeg igen meldt mig til noget vanvittigt.