lørdag, august 23, 2008

6 dag

Sjettedagens "rapport" skrives nu godtnok her på sidstedagen, da der ikke var mulighed for os at koble op igår.

Vi startede morgenen i Malê med at køre op ad det lokale bjerg med 600 højdemeter. Iøvrigt har vi omdøbt dem til højdefætre, som alting måles i her. Efter opkørslen kørte vi ned af en helt vild stejl nedkørsel gennem en lille slugt på et par meters bredde, og en undergrund som et stenbrud. Selvom det jo normalt er mest anstrengende at cykle opad, så kan jeg love at man får pulsen op når det er så stejlt og dermed vildt:-)

Efter denne morgen opvågning cyklede vi lidt rundt på lidt trails og cykelstier, inden vi satte kursen imod Molveno som var dagens målby. Det blev "lidt" op og ned, inden vi kom til dagens sidste bjerg, som var en 10 km grusvej der steg 800 højdefætre. Til dem der skulle være i tvivl, så kan jeg fortælle at der er megte stor forskel på en asfalt højdefætter og en løsgrus højdefætter. Den sluttea af med de sidste ca 300 meter med 20% stigningsprocent, sådan bare til at tage den sidste kådhed.

Så var der ikke mere ophill denne dag, sagde vores guide Bernd. Han havde nu lige glemt en 400 højdefætter på asfalt inden målbyen, men den regnedes nok ikke rigtig med.

Ned gik det til Molveno, som er en idyllisk by der ligger for Nordenden af Molvenosøen. Hotellet lå lige ned til vandet, smukt og et fint hotel.

Carstens baghjulslejer var gået sig en tur og hans bagdæk fået en flænge i siden, så dæk blev skiftet og lejerne spændt sammen, så vi håber de holder til dagen imorgen.

Dagens tal: 75 km og 2150 højdefætre, an "easy day" som vores guide ville sige. Vi var dog godt trætte.

Om aftenen en tur på et pizzria med de andre gutter på holdet, og Jesper vores Danske chauffør på følgebilen.

Her lige en præsentation af de mennesker vi har delt den sidste uge sammen med. Vi kendt jo ikke til nogen af dem, da vi havde booked turen ved et Tysk bureau der hedder Transalptours.

Vore guide hedde Bernd, og han har vyklet som guide i 10 uger i træk nu her i sommer. Vi må jo indrømme at han er vild godt kørende, og han lider bestemt heller ikke af falsk beskedenhed:-) Han mener at han ville være Tysk mester i en sportsgren der ikke eksisterer 10 år i træk, altså hvis denne sportsgren eksisterede. Diciplinen skulle så være en kombnation af landevejscykling og at bære sin cykel op ad et bjerg. Vi smiler lid af ham, men tager også hatten af for de utallige smutveje, trails, stier op og nedkørsler han kender, og man aldrig selv ville finde hvis man selv var på tur.

Så er der Roberto, han er Schweitzer/Italiener og er også guide. Han er dog ikke guide på denne tur, men med for at lære den at kende så han kan være guide på turen næste år. Han eren vældig festlig fyr, og en værre charmør. Kører som cykelguide om sommeren, og er skiinstruktør om vinteren.

Jesper er chauffør på følgebilen, der dog ikke følger os dagen lang, men som har vores baggage med fra hotel til hotel og som vi typisk møder en til to gange om dagen for at få lidt forsyning af bananer, ferskner, drikkelse mm. Jesper er iøvrigt Dansker som er bosiddende i Garmish Parten-Kirchen. Han er en fin fyr, og fint nok også at have en Dansktalende mere på holdet.

Så er der de andre deltagere.

Thomas er en Tysker fra Rosenheim som er et sted i nærheden af München. Af en eller anden grund har han ikke lært at tale Tysk, ihvertfald ikke så vi to forstår ham! Intern blandt Carsten og jeg kaldet Doctor Thomas,og skal vi sige noget pænt om ham vil det nok være at hans sociale gen ikke er det mest veludviklede. Han kører en Simplon hardtail og den dårligste nedkører af os alle men ok opad.

De tre andre Tyskere kommer fra byen Friburg nær den Franske grænse, i daglig tale kaldet "Die Frieburgere".
Heiko en herlig fyr, meget sympatisk og den stærkeste af os deltagere. Han er tilmed en dygtig nedkører og kører på en Simplon fully.
Joerg også en rar fyr som følges med Heiko på nedkørslerne og også kører Simplon fully. Han virkede meget stærk på den første dag, men har de sidste dage været til at tale med på opkørslerne.
Ralf en anden rigtig rar fyr der selvom han kører på en Trek fully ikke er så skrap på nedkørslerne som de to andre, og efter han en dag slog en koldbøtte på en nedkørsel, og iøvrigt er rigtig træt her på slutningen, tager han det roligt ned af de skrappe downhills.

Og så er der jo os to, "Die Dänen.

Alt ialt har vi været hldige med det gode selskab.