5 dag.
Endnu en dag er gået for os hernede. Efter en nat på et usselt lille værelse, hvor vi delte en lille 3/4 seng (meget romantisk :-) alt imens jeg hostede det meste af natten som en sælhund, drog vi imorges afsted fra Meran. Det skal siges at Meran ligger usædvanlig smukt imellem flere høje bjerge, bestemt et besøg værd en anden gang.
Vi startede med at cykle lidt op og ned ved nogle vinmarker, altså vinmarker plantet op ad et bjerg. Pludselig drejede vi til højre og næsten lodret op på samme tid! Her nuppede vi omkring en 400-500 højdemeter med en stigningsgrad der gjorde det næsten umuligt at cykle, endda også hvor der var asfalt måtte man kæmpe sig op bl.a. ved at zig-zagge lidt. De passager hvor der ikke var asfalt var alle af og trække noget af vejen. Da vi var kommet op, kørte vi omgående ned, hvilket nok tog os to minutter med fuldt trukne bremser. Der er jo ingen der har sagt at der er nogen mening med det her!
Herefter kørte vi ud fra Meran gennem en dal hvor det bare steg og steg hele tiden i ca. to timer. Her nuppede vi lidt frokost inden dagens store stigning op på et skydækket bjerg. Bjerget var på ca 1000 højdemeter, og de sidste fire km var for alle deltagerne en gåtur med cykel.
Jeg (Bruno) sprang dog dette bjerg over, da jeg forsøger at komme mig over en forkølelse der bliver værre og værre, som allerede var startet inden vi kom herned. Jeg valgte idag at være fornuftig i stedet for stædig, da jeg ikke mente at en gennemblødt og forkølet fyr på en fugtig og vindbæst bjergtop, med en efterfølgende 30 km nedkørsel, var den bedste cocktail. Jeg satser i stedet for på at være frisk til de sidste to dage.
Nu er der så kun to dage tilbage, og alle deltagerne er rigtig trætte. Vi venter nu vist bare på at komme til Gardasøen på lørdag.
Vi kan iøvrigt fortælle at vi har været usædvanlig heldig med vejret indtil nu. Tørvejr hele tiden, bortset fra en lille byge igår på vejen op ad et bjerg. Vi er nu i en by der hedder Malê, og solen bare skinner fra en skyfri himmel. Området her omkring er fantastisk smukt kan vi iøvrigt berette.
Vi startede med at cykle lidt op og ned ved nogle vinmarker, altså vinmarker plantet op ad et bjerg. Pludselig drejede vi til højre og næsten lodret op på samme tid! Her nuppede vi omkring en 400-500 højdemeter med en stigningsgrad der gjorde det næsten umuligt at cykle, endda også hvor der var asfalt måtte man kæmpe sig op bl.a. ved at zig-zagge lidt. De passager hvor der ikke var asfalt var alle af og trække noget af vejen. Da vi var kommet op, kørte vi omgående ned, hvilket nok tog os to minutter med fuldt trukne bremser. Der er jo ingen der har sagt at der er nogen mening med det her!
Herefter kørte vi ud fra Meran gennem en dal hvor det bare steg og steg hele tiden i ca. to timer. Her nuppede vi lidt frokost inden dagens store stigning op på et skydækket bjerg. Bjerget var på ca 1000 højdemeter, og de sidste fire km var for alle deltagerne en gåtur med cykel.
Jeg (Bruno) sprang dog dette bjerg over, da jeg forsøger at komme mig over en forkølelse der bliver værre og værre, som allerede var startet inden vi kom herned. Jeg valgte idag at være fornuftig i stedet for stædig, da jeg ikke mente at en gennemblødt og forkølet fyr på en fugtig og vindbæst bjergtop, med en efterfølgende 30 km nedkørsel, var den bedste cocktail. Jeg satser i stedet for på at være frisk til de sidste to dage.
Nu er der så kun to dage tilbage, og alle deltagerne er rigtig trætte. Vi venter nu vist bare på at komme til Gardasøen på lørdag.
Vi kan iøvrigt fortælle at vi har været usædvanlig heldig med vejret indtil nu. Tørvejr hele tiden, bortset fra en lille byge igår på vejen op ad et bjerg. Vi er nu i en by der hedder Malê, og solen bare skinner fra en skyfri himmel. Området her omkring er fantastisk smukt kan vi iøvrigt berette.
posted by Bruno at 18:53
1 Comments:
Bare du nu ikke finder ud af, at du hellere vil putte ved Carsten end ved mig ... ;-)
Send en kommentar
<< Home