Transalp 2008 lukker og slukker

Hej med jer som ind imellem har kigget med her på min blog, TRANSALP2008.

Bloggen blev oprettet dengang Carsten og jeg besluttede at lave en eller anden Transalptur, som en del af opladningen til turen, og for venner og familie kunne følge med i forberedelserne og gennmførelsen af turen.

Turen er nu overstået, og bloggen har ikke længere noget formål, så derfor lukker og slukker jeg min blog.

De bedste hilsener fra Bruno

Mecki`s Bike & Coffee bar

Her lige et sidste billede, taget foran Mecki`s Bike & Coffee bar hvor vi fejrede at vi var kommet i mål med champagne.

Mackeis er en kombineret cykelforretning og kaffebar, som er lidt et in-sted for cykelryttere.

Bl.a. var Mickael Rasmussens gule trøje fra Tour de France 2007, signeret selvfølgelig, ophængt i kaffebaren. Af andre berømtheder var der signerede tricots fra bl.s Lance Armstrong og Michael Boogerd.

Fra venstre ses Jörg, Bruno, Carsten, Roberto, Thomas, Heiko, Jesper og Ralf.

En fantastisk tur.

Det var en fantastisk tur vi var på. Jeg vil da anbefale det til alle der går med Transalp drømme, om at realisere drømmen på den ene eller anden måde.

Jeg vil nu nok ikke tage sådan en tur igen, både fordi at nu har jeg jo gjort det, og fordi man sagtens kan få skønne oplevelser uden at køre så lang tid, både hver dag og så mange dage.

Specielt opkørslerne bliver ret ens. Man kommer til et bjerg der er en ca 1200-1700 højdemeter og så tøffet man stille og roligt op ad bjerget et par timer. Når man har prøvet det et par gange bliver det jo det samme igen og igen.
Omvendt så er der ikke to nedkørsler der er ens. det er altså sjovt og krævende at finde vej imellem sten og alt mulig andet, at bremse og omvendt ikke bremse på de rigtige steder. Jo en nedkørsel dernede kan virkelig få pulsen helt op at ringe.

Jeg kunne godt forestille mig at bo på et hotel et sted nede i Alperne, og så tage kortere ture på en 3-6 timer ud derfra. Måske bliver det på den måde næste gang jeg kommer derned med min MTB.

Men denne Transalptur har været en kæmpe oplevelse, en prøvelse af hvad jeg var i stand til at klare og vise det over for mig selv. Godt nok var det nogen dage vildt hårdt, men bagefter når man er ved målet, og giver hinanden highfives, ja så er det det det hele værd.

Jeg er sikker på at denne uge bliver en oplevelse for livet for mig.

Tak til Carsten for en uge sammen hvor vi "næsten" delte alt, og bakkede op og hjalp hinanden når der var behov for det.

Tak til Lotte for at du forstår og under mig glæden ved at lave sådan noget som denne tur, selvom jeg ved du bekymrer dig om mig imens jeg er afsted.

/Bruno

Billeder fra den sidste dag

Så er vi på vej ud af Molveno efter vi havde været oppe af det første bjerg idag.

Molvenosøen
Vi ser glade ud, sikkert fordi vi lige har kørt en ret vild nedkørsel over nogle klipper, og måske endnu mere fordi vi snart er ved målet.

Området her i Val de Sole er utrolig smukt.

Og udsigten nydes, og der fotograferes til scrapbogen.

Der er godtnok langt ned.

Carsten i bjergtrøjen, hvilket fik tourguide Bernd spontant at bryde ud i morskab. I baggrunden Gardasøen som jeg var i, og vandet var dejligt.

Billeder fra sjettedagen

Carsten klar til en ny dag? Jeg synes han ser lidt træt ud :-)

Bjergene kan både være smukke, men også barske og rå som her.

Og så er der nedkørsel. Det sjovt, men også farligt hvis man ikke er vagtsom. Der er ikke tid til at miste koncentrationen bare et lille øjeblik.

Her har vi så Roberto, vore tourguide føl. En rigtig charmør og humørspreder.

Så er vi kommet til Molveno, til turens sidste overnatning. Nu glæder vi os også mest til at komme hjem.

Der bliver vasket tøj, men det er ved at være svært at vaske det ordendtligt rent i en håndvask.

Billeder fra den femte dag

Morgenudsigt over piazzaen, jo det ser ud til vi igen får godt vejr.

Her ses hotellet vi boede på denne nat.

På restauranten her gjorde vi holdt for en cappuchinopause.

Typisk udsigt denne dag her i dalen. Masser af æbleplantager og udsigt til bjergene.

Her er vi på vej op til "Naturenseealm", med udsigt til dalen hvor vi kom fra. En alm er et stykke græsmark oppe i bjergene, ofte nærmest som et plateau på toppen.

Her ser vi ned over Meran som er dagens målby.

Så er vi fremme, og Carsten er helt færdig. Jeg skiftede mine bremseklodser, de var egentlig ikke slidt op, men sådan bare for en sikkerheds skyld. Det er jo rart at vide grejet er iorden.

Vores hotel som ser smukt ud. Desværre levede værelserne ikke op til den udendørs standard. Turens dårligste hotel, og det eneste værelse vi syntes ikke var iorden, ellers var standarden fin.

Efter vi har fået noget at drikke og været i bad, så kommer humøret ret hurtigt i vejret igen. Og jeg havde jo en passende trøje til lejligheden, nu vi jo var i Italien.

Billeder fra fjerdedagen

Idag måtte vi krydse floden et par gange på hængebroer, der ikke var brede nok til at styret kunne være imellem siderne, så cyklerne måtte på højkant. Max 5 personer på broen ad gangen.

Og her er forfatteren kommet over en af broerne.

Et typisk billede ud over bjerge og dale. Smukt og betagende.

Her lige kommet over et meget stejlt stykke med klippestykker.

En typisk hütte med diverse udskænkning. Her på gården lavede de deres egen gedeost.

Og gedeosten måtte vi da smage, og kan anbefales hvis nogen kommer forbi.

Her så udsigten til det der venter os. Man kan se stien vi skal op ad som en spalte ca. midt i billedet. Der så ikke ud til at være ret langt, men der blev vi overrasket.

Der var nemlig rigtig langt, meget af stykket måtte vi trække, både fordi det var stejlt og for farligt at cykle. Der var rigtig langt ned, og kun rækværk de færreste steder. Længere oppe af bjerget måtte vi kravle over klipperne med cyklen på nakken.

Efter en lang dag er vi her endelig fremme ved hotellet i en by jeg ikke kan huske hvad hedder, men nu er vi jo i Italien, og vi skulle selvfølgelig have cappuchino. Bernd vores tourguide var overbevist om at man her fik verdens bedste cappuchino, men jeg synes nu den var som alle andre steder.

Et kig ud fra hotelværelset til piazzaen foran hotellet.

Og jo, romantisk skulle vi da sove, her i kanesenge:-)

Tidsmangel

Der kommer billedere fra de sidste dage også, men jeg er lige i akut tidsmangel.

I løbet af weekenden vil der komme flere billeder op.

Tålmodighed belønner sig :-)

Billeder fra den tredje dag

Så er vi på vej ud af Ischgl, og det går stejlt opad til morgenmad.

På vej op gennem dalen til Heidelberger Hütte.

Så er vi i Schweitz, ved Heidelberger Hütte. Bruno med hjelmfrisure:-(

Carsen skubber op ad bjerget fra Heidelberger Hütte til Fimberpass. Vi skubbede stort set hele denne strækning.

Her ses et par af de andre deltagere længere oppe på bjerget. Der var faktisk ikke nogen sti her, bare nogle rød/hvide markeringer på en sten af og til. Og så var det stejlt!

Udsigten fra Fimberpass,og det er et barsk område. Vi kørte ned af bjerget i samme retning som billedet er taget.

Igen er billedet taget på Fimberpass. Som man kan se tager det 50 minutter at gå ned til Heidelberger Hütte. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog os at trække den modsatte vej, men det var en sej omgang kan jeg love.

På vej ned fra Fimberpass, et sted vi krydser floden.

Og en lille pause bli`r der da også tid til. Dejlig natur og vejr, samt godt selskab. Så er livet da ikke så grusomt.

Billeder fra den anden dag.

Udsigten fra hotelværelset før afgangen om morgenen fra Imst.

Så ruller vi ud af Imst på vej mod de store højder.

Carsten på vej op ad Venetenalm, en opkørsel på et par timer.

Så er vi på toppen af Venetenalm hvor der en en fantastisk udsigt som belønning for den hårde opkørsel. Der var som på mange af disse bjergtoppe en lille restaurant, og her fik vi vist en cola og en gang varm nudelsuppe.

Et par glade drenge ude at lege i naturen.

Her så den rigtite "Transalp bus" Vi strækker benene og får lidt forsyninger indenbords inden det sidste stykke til Ishgl.

Så er vi i Ishgl, billedet taget fra vores hotelværelse.

Så er der linet op med "doping". Vi benyttede Power Bar og energidrik. Dertil et par magnesiumpiller, en god gang buksefedt og noget solcreme. Så kunne vi klare dagen.

Billeder fra turens første dag

Her er vi så foran hotel Alpina lige før vi kører afsted - forventningsfulde.

Et af de første smukke steder vi kom til, bjergsøen Elpsee. Fra venstre er det Heiko, Joerg, Bruno og Carsten.

Et smukt landskab at se ud over.

Vores første pitstop. Den sorte bil er vores følgebil her den første dag, da den rigtige følgebil ikke var kommet hjem fra en anden tur, så den er der først imorgen. Forplejningen var typisk noget med bananer og ferskner samt æblejice og vand.

Som det kan anes er der stejlt nogle steder.På toppen af dagens største bjerg hvor det sidste stykke var en 30% stigning. Carsten tager jakke på inden nedkørslen.Så er vi fremme ved førstedagen hotel i Imst. Vi var ialt 60 mountainbikere der overnattede på dette hotel denne nat.

Carstens eftermægle

Til Bruno
Tak for 7 utrolige dage henover alperne, vi gjorde det sgu. Mange tak for dit baghjul, det reddede mig igennem turen. Når turen blev allerhårdste og det hele var surt, hvem ventede så, det gjorde du og lod mig hænge på dit baghjul frem til næste stop.
Det kan man kalde en ægte ven, jeg håber at kunne give tilbage en eller anden dag.

Din fremskredne alder taget i betragtning, er du en hård banan, der ikke går af vejen for nogle højdefætre.

Du mangler bare lige at arbejde lidt med dit humør, når tingene bliver hårdt ;-)

Endnu en gang tak og et stort tillykke, næste gang finder vi på noget uden højdefætre.

7 og sidste dag.

Endnu "an easy day". Vi lagde ud med at køre direkte ud fra hotellet, og så op af et bjerg med omkring 600 grushøjdefætre. Så ned ad noget der kunne minde om noget næsten lodret der skulle forestille en skovsti. Det endte ogå med at vi klatrede ved at holde fast på cyklen med en hånd og nogle grene med den anden, og måtte hjælpe hinanen med cyklerne det sidste lodrette stykke. Vi manglede bare rebet for at det blev til rapelling.

Vel ned var det videre sydpå forbi Molvenosøen ned mod Riva. Her kørte vi igennem et meget smukt landskab med dybe kløfter og høje næsten lodrette bjergvægge.

Efter et par gode trails med masser af møgsten, altså ikke sådan små sten, men nogle fra 5-25 cm størrelse, nåede vi til byen Arco. Her stoppede vi ved et pizzaria hvor vi købte pizzslices som vi nød på trappetrinene til fontænen på piazzaen.

Så var det ud af en cykelsti, og efter 5 km var vi i Riva. Der var håndtryk me lykkeønskning om en godt gennemført transalp fra turguide Bernd.

Dagens tal: 70 km og 940 højdefætre.

Traditionen tro efter en gennemført Transalptur skal man jo bade i Gardasøen, men kun Thomas, Bernd og jeg hoppede dog i baljen. Vandet var dog lækkert, og ikke spor koldt.

Det skal her siges at ca. 3 km før Riva begyndte det at regne, så efter en syvdages tur i tørvejr må vi sige at vi har været usædvanlig heldige med vejret.

Afslutningen foregik på Mackies Bike & Coffie, hvor der var champagne til os alle. Det sad vi så og nød under markisen alt imens det styrtregnede og tordnede.

I skrivende stund er vi ved Brennerpasset og det har regnet kraftigt helt fra Riva. Tastefejl skyldes primært at bussen her hopper op og ned imens jeg forsøger at skrive.

Imorgen engang er vi hjemme hvilket vi glæder os rigtig meget til. Det har været en fantastisk tur, en i særklasse udfordring for os og generelt en stor oplevelse. Men syv dage er også nok, og mon ikke der lige går et par dage inden vi skal på cyklen igen.

Transalphilsen til jer som havde lyst til at læse med om vores tur, fra Carsten og Bruno.

PS! En opsamling af turen med lidt photos vil komme om nogle gage.

6 dag

Sjettedagens "rapport" skrives nu godtnok her på sidstedagen, da der ikke var mulighed for os at koble op igår.

Vi startede morgenen i Malê med at køre op ad det lokale bjerg med 600 højdemeter. Iøvrigt har vi omdøbt dem til højdefætre, som alting måles i her. Efter opkørslen kørte vi ned af en helt vild stejl nedkørsel gennem en lille slugt på et par meters bredde, og en undergrund som et stenbrud. Selvom det jo normalt er mest anstrengende at cykle opad, så kan jeg love at man får pulsen op når det er så stejlt og dermed vildt:-)

Efter denne morgen opvågning cyklede vi lidt rundt på lidt trails og cykelstier, inden vi satte kursen imod Molveno som var dagens målby. Det blev "lidt" op og ned, inden vi kom til dagens sidste bjerg, som var en 10 km grusvej der steg 800 højdefætre. Til dem der skulle være i tvivl, så kan jeg fortælle at der er megte stor forskel på en asfalt højdefætter og en løsgrus højdefætter. Den sluttea af med de sidste ca 300 meter med 20% stigningsprocent, sådan bare til at tage den sidste kådhed.

Så var der ikke mere ophill denne dag, sagde vores guide Bernd. Han havde nu lige glemt en 400 højdefætter på asfalt inden målbyen, men den regnedes nok ikke rigtig med.

Ned gik det til Molveno, som er en idyllisk by der ligger for Nordenden af Molvenosøen. Hotellet lå lige ned til vandet, smukt og et fint hotel.

Carstens baghjulslejer var gået sig en tur og hans bagdæk fået en flænge i siden, så dæk blev skiftet og lejerne spændt sammen, så vi håber de holder til dagen imorgen.

Dagens tal: 75 km og 2150 højdefætre, an "easy day" som vores guide ville sige. Vi var dog godt trætte.

Om aftenen en tur på et pizzria med de andre gutter på holdet, og Jesper vores Danske chauffør på følgebilen.

Her lige en præsentation af de mennesker vi har delt den sidste uge sammen med. Vi kendt jo ikke til nogen af dem, da vi havde booked turen ved et Tysk bureau der hedder Transalptours.

Vore guide hedde Bernd, og han har vyklet som guide i 10 uger i træk nu her i sommer. Vi må jo indrømme at han er vild godt kørende, og han lider bestemt heller ikke af falsk beskedenhed:-) Han mener at han ville være Tysk mester i en sportsgren der ikke eksisterer 10 år i træk, altså hvis denne sportsgren eksisterede. Diciplinen skulle så være en kombnation af landevejscykling og at bære sin cykel op ad et bjerg. Vi smiler lid af ham, men tager også hatten af for de utallige smutveje, trails, stier op og nedkørsler han kender, og man aldrig selv ville finde hvis man selv var på tur.

Så er der Roberto, han er Schweitzer/Italiener og er også guide. Han er dog ikke guide på denne tur, men med for at lære den at kende så han kan være guide på turen næste år. Han eren vældig festlig fyr, og en værre charmør. Kører som cykelguide om sommeren, og er skiinstruktør om vinteren.

Jesper er chauffør på følgebilen, der dog ikke følger os dagen lang, men som har vores baggage med fra hotel til hotel og som vi typisk møder en til to gange om dagen for at få lidt forsyning af bananer, ferskner, drikkelse mm. Jesper er iøvrigt Dansker som er bosiddende i Garmish Parten-Kirchen. Han er en fin fyr, og fint nok også at have en Dansktalende mere på holdet.

Så er der de andre deltagere.

Thomas er en Tysker fra Rosenheim som er et sted i nærheden af München. Af en eller anden grund har han ikke lært at tale Tysk, ihvertfald ikke så vi to forstår ham! Intern blandt Carsten og jeg kaldet Doctor Thomas,og skal vi sige noget pænt om ham vil det nok være at hans sociale gen ikke er det mest veludviklede. Han kører en Simplon hardtail og den dårligste nedkører af os alle men ok opad.

De tre andre Tyskere kommer fra byen Friburg nær den Franske grænse, i daglig tale kaldet "Die Frieburgere".
Heiko en herlig fyr, meget sympatisk og den stærkeste af os deltagere. Han er tilmed en dygtig nedkører og kører på en Simplon fully.
Joerg også en rar fyr som følges med Heiko på nedkørslerne og også kører Simplon fully. Han virkede meget stærk på den første dag, men har de sidste dage været til at tale med på opkørslerne.
Ralf en anden rigtig rar fyr der selvom han kører på en Trek fully ikke er så skrap på nedkørslerne som de to andre, og efter han en dag slog en koldbøtte på en nedkørsel, og iøvrigt er rigtig træt her på slutningen, tager han det roligt ned af de skrappe downhills.

Og så er der jo os to, "Die Dänen.

Alt ialt har vi været hldige med det gode selskab.