3. dag

Det med fotoer virker desværre ikke på vores computer, men vi er heller ikke for fotogene i øjeblikket.

I dag var så dagen for turen hårdeste (har fået at vide). Så vi kørte allerede fra hotellet kl. 8.

Vi startede med at køre opad bare lige lidt morgengymnastik, vi kørte et par timer opad og var så kommet 1000 højdemeter op. Heidelberger hütte var først stop, her fik vi nudelsuppe og det fyldte godt i mave.

Vi skulle nu videre opad og kom ind i Schweiz for en kort visit og her nåede vi turens højeste punkt 2610 m over havet. Det betød at vi havde kørt 1700 højdemeter inde det gik nedaf. Kørt er måske så meget sagt, et langt stykke af den sidste del foregik ved at gå og skubbe cyklen (shiebenstrekke hedder det vist).

Helt deroppe iblandt køer med klokke så vi et murmeldyr, som ikke lod sig synderlig forstyrre af os galninge.

Nu skulle vi endelig nedaf, men det det var ikke meget nemmere. Stien, som næsten var usynlig, var meget dårlig og temmelig stejl, så vi måtte ofte af og trække med vores cykler i starten.

På et tidspunkt skulle vi krydse den flod vi fulgte nedaf og det var lidt af en oplevelse. Der var spændt stålwire henover floden og derpå havde man bygget en træbro. Den var så smal at cykelstyret knap kunne være der, og så måtte der kun være 5 af gange ude på broen, som iøvrigt svingede en del.

Vi kom over broen og efter stejl stykke Siebenstrekke, kunne vi endelig komme på cyklerne. Resten af vejen ned af bjerget gik bedre og stien blev til en grusvej, så nu kunne vi cykle i et godt tempo. Den nederste del var asfalteret og her gik rigtig godt (dagens højeste fart var over 60 km/timen, men det var selvfølgelig os).

I bunden mødte vi følgebilen og fik fyldt mave og vandflasker. Hernede var det et ganske dejligt vejr, med høj sol og god varme.

Direkte herefter gik det så opad, det gik rigtig meget opad på en middelmådig grussti op igennem en utrolig flot dal langs endnu en fossede flod. Næsten ved toppen og helt inde i bunden af dalen var der et lille sted med hjemmelavet gedeost og kaffe. Her holdt vi en pause også fordi Carsten valgte at punktere på denne opkørsel.

Videre herfar gik vi ad en gammel smal sti hugget ind i siden af klipperne. Der var så smalt og også lidt stejt så vi kunne ikke cykle der. Stien førte os om på sydsiden af bjerget og her befandt vi os på en forblæst højslette med masser af sten og selvfølgelig køer med klokke.

Det var en drøj tur at passere denne højslette og alle var trætte. Vi cyklede vi trak og nogen væltede sågar. Langt om længe kom der en grusvej, som trods alt var til at cykle på, selvom den var temmelig stejl nedaf.

Nedkørslen var det sidste på dagens etape og sluttede i Italien, hvor vi blev indlogeret på et rigtig hyggeligt hotel i en by, vi ikke lige ved hvad hedder.

Dagens tal: 68 km og 2600 højdemeter (det lyder måske ikke af så meget, men når man skal gå så meget som vi har gjort, så er energien brugt så godt og vel). Vi var afsted i 11 timer.