lørdag, oktober 14, 2006

Transalp 2008

Her er vi, et par glade drenge, på toppen af et skisportssted i Tjekkiet, lige før vi kørte ned af den sorte piste.

Overskriften hentyder til et projekt jeg har sammen med min bedste ven Carsten. En af vores interresser at at cykle sammen, som oftes på mountainbike ude i terrænnet. Vi har gennem flere år deltaget i en del aktiviteter sammen på MTB som f.eks. 24 timers MTB løb, bjergkørsel i Tjekkiet, maraton MTB og en del MTB løb iøvrigt. Og så er Carsten min makker i Vintercup, som er en kombineret cykel-orientering-paratviden konkurrence der foregår om vinteren.

Vi har i flere år talt om "den store tur", altså en tur over flere dage i ude i den store natur. Det har ikke lagt fast hvor dette skulle være, men Alperne har da hele tiden luret i baghovedet.

Men nu er det bestemt, i juli 2008 vil vi deltage i Transalp på MTB. Det er en konkurrence for par, hvor man over otte dage/etapper kører over Alperne, ikke på veje, men ude i terrænnet. Der køres ikke præcis den samme rute hver år, men de ligner hinanden. I år var der 23000 højdemetre. En højdemeter er når man har kørt en meter op, altså hævet sig en meter fra havoverfladen. Det eneste der kan forhindre os i at deltage, er hvis vi ikke kan få billetter, da der kun er plads til 650 par, eller sygdom. Billetterne bliver først udbudt i efteråret 2007 så der er længe til. Men skulle dette glippe med at få billetter, finder vi på noget der ligner i stedet for.

Der er dog nogle ting jeg, og for flere af punkterne også Carsten, skal have forberedt til sådan en tur, hvor det overordnede mål er at gennemføre.

1) En ny MTB skal anskaffes, da min gamle MTB til sådan en tur er for dårlig. Overvejelsen er lige nu om det skal være en hardtail eller en Epic. Forskellen er at en hardtail ikke har affjedring på baggaflen og en Epic har affjedring på baggaflen. Affjedringen er en fordel, bortset fra at det vejer mere, og dermed tungere at cykle opad med.

2) Vægten SKAL ned, altså min vægt. En vigtig detalje når det går så meget opad i mange dage. Dagens kampvægt er vel omkring 87-88 kg, og den skal helst under 80, hvis det er muligt for mig. Denne tur skal være en oplevelse for livet, og en vigtig forudsætning for at det bliver positivt er ikke at være for tung. En sideeffekt på dette er vel også at jeg så kommer til at se lidt bedre ud :-)

3) Formen skal i top, det er vel klart for alle. Men vi skal træne og især træne konstant i en lang periode, og derfor er vi såmænd allerede igang med lidt planlægning de næste ca. 1½ år. Det vi skal have trænet er selvfølgelig en god kondition, men også forsøge at træne noget der kan minde om hvad vi bliver udsat for dernede. Det betyder at cykle i længere tid af gangen og helt i terræn og opad og nedad. Det er ikke så let i Danmark, men Munkebjerg området vil blive brugt flittigt, ligesom vi har planer om tur til Hartzen i en forlænget weekend.

Nogen vil sikkert tænke midtvejskrise, gamle mænd der skal realisere sig og alt sådan noget. Well, midtvejskrise kan jeg ihvertfald afvise, og da Carsten er yngre end mig er der jo kun en "gammel mand".
At realisere sig selv... måske, jeg ved ikke rigtigt om det er det. Men det her med at prøve sig selv af, være afsted ude i naturen og i det hele taget at gøre "noget stort", ihvertfald noget der for mig selv er stort, det er da bare fedt!

Men hvorfor 2008, jo for mit vedkommende er det sidste chance hvis det skal være inden jeg bliver 50 år. Så er der jo også rigtig god tid til at forberede os i, og måske ikke mindst til at glæde os i. Netop det at glæde sig rigtig meget til noget, synes jeg at man kan få meget godt ud af.

Så er der luftet lidt for projektet bag navnet på denne blog, så hvis nogen synes det er værd at læse om er i jo velkommen til at kigge herind fra tid til anden.

5 Comments:

Blogger Lizelotte said...

Jeg synes Carsten har lidt mere ... pondus?? ... på de billeder... ;-)

1:41 PM  
Anonymous Anonym said...

Har I prøvet at køre på pisterne med sne?

1:15 PM  
Blogger Bruno said...

Nej, det var i Pinsen.
Med sne tror jeg nu ikke er så godt med en cykel.

10:03 PM  
Anonymous Anonym said...

Det praktiseres ellers flittigt i alperne.
Se her:
http://brittoghenning.dk/images/ch03/8.jpg

Det er bare om at springe ud i det ;-)

8:17 AM  
Blogger Bruno said...

uhh, det ser koldt ud Henning.
Men sikkert sjovt.

5:09 PM  

Send en kommentar

<< Home