fredag, august 29, 2008

En fantastisk tur.

Det var en fantastisk tur vi var på. Jeg vil da anbefale det til alle der går med Transalp drømme, om at realisere drømmen på den ene eller anden måde.

Jeg vil nu nok ikke tage sådan en tur igen, både fordi at nu har jeg jo gjort det, og fordi man sagtens kan få skønne oplevelser uden at køre så lang tid, både hver dag og så mange dage.

Specielt opkørslerne bliver ret ens. Man kommer til et bjerg der er en ca 1200-1700 højdemeter og så tøffet man stille og roligt op ad bjerget et par timer. Når man har prøvet det et par gange bliver det jo det samme igen og igen.
Omvendt så er der ikke to nedkørsler der er ens. det er altså sjovt og krævende at finde vej imellem sten og alt mulig andet, at bremse og omvendt ikke bremse på de rigtige steder. Jo en nedkørsel dernede kan virkelig få pulsen helt op at ringe.

Jeg kunne godt forestille mig at bo på et hotel et sted nede i Alperne, og så tage kortere ture på en 3-6 timer ud derfra. Måske bliver det på den måde næste gang jeg kommer derned med min MTB.

Men denne Transalptur har været en kæmpe oplevelse, en prøvelse af hvad jeg var i stand til at klare og vise det over for mig selv. Godt nok var det nogen dage vildt hårdt, men bagefter når man er ved målet, og giver hinanden highfives, ja så er det det det hele værd.

Jeg er sikker på at denne uge bliver en oplevelse for livet for mig.

Tak til Carsten for en uge sammen hvor vi "næsten" delte alt, og bakkede op og hjalp hinanden når der var behov for det.

Tak til Lotte for at du forstår og under mig glæden ved at lave sådan noget som denne tur, selvom jeg ved du bekymrer dig om mig imens jeg er afsted.

/Bruno

Billeder fra den sidste dag

Så er vi på vej ud af Molveno efter vi havde været oppe af det første bjerg idag.

Molvenosøen
Vi ser glade ud, sikkert fordi vi lige har kørt en ret vild nedkørsel over nogle klipper, og måske endnu mere fordi vi snart er ved målet.
Området her i Val de Sole er utrolig smukt.
Og udsigten nydes, og der fotograferes til scrapbogen.

Der er godtnok langt ned.

Carsten i bjergtrøjen, hvilket fik tourguide Bernd spontant at bryde ud i morskab. I baggrunden Gardasøen som jeg var i, og vandet var dejligt.

Billeder fra sjettedagen

Carsten klar til en ny dag? Jeg synes han ser lidt træt ud :-)
Bjergene kan både være smukke, men også barske og rå som her.

Og så er der nedkørsel. Det sjovt, men også farligt hvis man ikke er vagtsom. Der er ikke tid til at miste koncentrationen bare et lille øjeblik.

Her har vi så Roberto, vore tourguide føl. En rigtig charmør og humørspreder.

Så er vi kommet til Molveno, til turens sidste overnatning. Nu glæder vi os også mest til at komme hjem.

Der bliver vasket tøj, men det er ved at være svært at vaske det ordendtligt rent i en håndvask.

Billeder fra den femte dag

Morgenudsigt over piazzaen, jo det ser ud til vi igen får godt vejr.
Her ses hotellet vi boede på denne nat.

På restauranten her gjorde vi holdt for en cappuchinopause.
Typisk udsigt denne dag her i dalen. Masser af æbleplantager og udsigt til bjergene.

Her er vi på vej op til "Naturenseealm", med udsigt til dalen hvor vi kom fra. En alm er et stykke græsmark oppe i bjergene, ofte nærmest som et plateau på toppen.

Her ser vi ned over Meran som er dagens målby.

Så er vi fremme, og Carsten er helt færdig. Jeg skiftede mine bremseklodser, de var egentlig ikke slidt op, men sådan bare for en sikkerheds skyld. Det er jo rart at vide grejet er iorden.

Vores hotel som ser smukt ud. Desværre levede værelserne ikke op til den udendørs standard. Turens dårligste hotel, og det eneste værelse vi syntes ikke var iorden, ellers var standarden fin.

Efter vi har fået noget at drikke og været i bad, så kommer humøret ret hurtigt i vejret igen. Og jeg havde jo en passende trøje til lejligheden, nu vi jo var i Italien.

Billeder fra fjerdedagen

Idag måtte vi krydse floden et par gange på hængebroer, der ikke var brede nok til at styret kunne være imellem siderne, så cyklerne måtte på højkant. Max 5 personer på broen ad gangen.
Og her er forfatteren kommet over en af broerne.

Et typisk billede ud over bjerge og dale. Smukt og betagende.

Her lige kommet over et meget stejlt stykke med klippestykker.

En typisk hütte med diverse udskænkning. Her på gården lavede de deres egen gedeost.

Og gedeosten måtte vi da smage, og kan anbefales hvis nogen kommer forbi.

Her så udsigten til det der venter os. Man kan se stien vi skal op ad som en spalte ca. midt i billedet. Der så ikke ud til at være ret langt, men der blev vi overrasket.

Der var nemlig rigtig langt, meget af stykket måtte vi trække, både fordi det var stejlt og for farligt at cykle. Der var rigtig langt ned, og kun rækværk de færreste steder. Længere oppe af bjerget måtte vi kravle over klipperne med cyklen på nakken.

Efter en lang dag er vi her endelig fremme ved hotellet i en by jeg ikke kan huske hvad hedder, men nu er vi jo i Italien, og vi skulle selvfølgelig have cappuchino. Bernd vores tourguide var overbevist om at man her fik verdens bedste cappuchino, men jeg synes nu den var som alle andre steder.
Et kig ud fra hotelværelset til piazzaen foran hotellet.

Og jo, romantisk skulle vi da sove, her i kanesenge:-)

torsdag, august 28, 2008

Tidsmangel

Der kommer billedere fra de sidste dage også, men jeg er lige i akut tidsmangel.

I løbet af weekenden vil der komme flere billeder op.

Tålmodighed belønner sig :-)

onsdag, august 27, 2008

Billeder fra den tredje dag

Så er vi på vej ud af Ischgl, og det går stejlt opad til morgenmad.
På vej op gennem dalen til Heidelberger Hütte.

Så er vi i Schweitz, ved Heidelberger Hütte. Bruno med hjelmfrisure:-(

Carsen skubber op ad bjerget fra Heidelberger Hütte til Fimberpass. Vi skubbede stort set hele denne strækning.

Her ses et par af de andre deltagere længere oppe på bjerget. Der var faktisk ikke nogen sti her, bare nogle rød/hvide markeringer på en sten af og til. Og så var det stejlt!

Udsigten fra Fimberpass,og det er et barsk område. Vi kørte ned af bjerget i samme retning som billedet er taget.
Igen er billedet taget på Fimberpass. Som man kan se tager det 50 minutter at gå ned til Heidelberger Hütte. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog os at trække den modsatte vej, men det var en sej omgang kan jeg love.

På vej ned fra Fimberpass, et sted vi krydser floden.

Og en lille pause bli`r der da også tid til. Dejlig natur og vejr, samt godt selskab. Så er livet da ikke så grusomt.

Billeder fra den anden dag.


Udsigten fra hotelværelset før afgangen om morgenen fra Imst.

Så ruller vi ud af Imst på vej mod de store højder.
Carsten på vej op ad Venetenalm, en opkørsel på et par timer.

Så er vi på toppen af Venetenalm hvor der en en fantastisk udsigt som belønning for den hårde opkørsel. Der var som på mange af disse bjergtoppe en lille restaurant, og her fik vi vist en cola og en gang varm nudelsuppe.

Et par glade drenge ude at lege i naturen.

Her så den rigtite "Transalp bus" Vi strækker benene og får lidt forsyninger indenbords inden det sidste stykke til Ishgl.

Så er vi i Ishgl, billedet taget fra vores hotelværelse.
Så er der linet op med "doping". Vi benyttede Power Bar og energidrik. Dertil et par magnesiumpiller, en god gang buksefedt og noget solcreme. Så kunne vi klare dagen.