søndag, maj 27, 2007

Om en uge

Jeg håber godtnok at vejret bliver lidt skønnere inden næste weekend, når jeg skal køre 24h Melfar.
Jeg er en rigtig godtvejrsmotionscyklist :-) Så jeg håber på masser af varme, tørvejr og vindstille. Men ser jeg tibage på de tre forgående år, har der hver gang været rimelig dårligt vejr til 24h Melfar. Men et år skal det jo vende.....

Har været på cyklen et par gange i ugens løb. Tirsdag var jeg turleder i gruppe A, en tur til Egtved over Taulov-Hørup-Sdr. Vilstrup-Viuf-Ågård-Brakker-Egtved-Tudvad-Hesselballe-Gravens-Øster Starup-Egeland-Stubberup-Viuf-Håstrup og med afslutning af turen ved Hese kro. ialt små 70 km.
Torsdag var Carsten og jeg en tur fra Vejle ud over Sandagergård-Nr. Vildstrup-Skibet-Jennum-Fårup Sø-Engelsholm-Ny Nørup-St. Lihme-Randbøldal-Bindeballe-Egtved-Vork-Ravning-Bredsten-Vingsted-Rue-Haraldskær-Skibet og tilbage til Vejle. Det blev omkring 65 km, og godt med højdemeter også.

lørdag, maj 19, 2007

Endelig gang i cyklen igen

Idag kom jeg endelig på cyklen igen. Efter Grejsdalsløbet har der bare været så mange ting der har gjort det umuligt at komme afsted.
1. Manglende kæde. Blev indkøbt og moteret igår fredag.
2. Dårligt vejr. (dårlig undskyldning)
3. Konfirmationsfest i familien, og de dertil hørende forberedelser og afholdelse af fest.

Men idag var jeg så på gaden igen, og spændt på om min nye kæde kørte ordendtlig sammen med den lettere brugte krans. Jeg havde ikke behøvet at være nervøs for det, det kører perfekt, og jeg har samlet den korrekt, med den medfølgede specielle samlenitte :-)

Jeg nuppede en tur ind over Taulov-Sdr. Vilstrup-Almind.Ågård-Tiufkær-Håstrup-Smidstrup-Bredstrup-Fredericia og så hjem til Snoghøj. Ialt 65 km med 26 i snit. Det blæste ret voldsomt, så det er ok for mig, da jeg helelr ikke pressede hårdt på.

Denne uge var fattig på km, men mon ikke jeg får rettet op på det de næste par uger.

søndag, maj 13, 2007

Grejsdalsløbet

Idag var det tid til min debut med Grejsdalsløbet. Jeg havde Bjarne med i bilen til Vejle, og kl. 8.39 gik starten for vores startgruppe, hvor der også var flere andre fra Baghjulet.
Efetr vel. ca 8 km kommer den første bakke Gl Hornstrupvej, men her tabte jeg min kære da jeg skiftede ned på den lille klinge. ØV, men af cyklen og på med den igen, selvom det ikke er let at komme igang på bakkens stejleste sted på ca, 15%. Desværrre viste det sig da jeg kom i gang igen, at min kæde var blevet helt skæv, må have været i klemme eller noget. Det betød at jeg ikke kunne køre på de tre inderste tandhjul, hvilket ikke var dagens bedste nyhed! Men jeg kørte derudaf, og bandede lidt over materiellet. Gearene skiftede også nogengange selv op og ned somom at de ikke var ordendtlig indstillet. Men så efter ca. 40 km på vej op af Holtum Mølle bakken, sprang kæden helt.
Jeg havde heldigvis en kædespringer med og fik den afkortet og samlet igen. Nu kørte cyklen heldigvis fint igen, og humøret steg gevaldig. Nu gik det med en fornuftig fart derudaf. Depotet efter 55 km i Hedensted kørte jeg lige forbi, og så gik det rundt i området øst for Hedensted og på nordsiden af Vejle Fjord. De to største forhindringer her er Hunds Røv og Askebjerg.

Ved indkørslen til Vejle bliver jeg først overhalet af Kim Hansen som er med på 167 km ruten, og lidt efter råber Lars Herlufsen og Carsten Obbekær til mig om jeg har en sor umbrachonøgle. Hans kranksæt er gået løs. Jeg har heldigvis mit Crank Brother multitool, så vi får hurtigt spændt det sammen så han kan fortsætte. Vi følges ad videre gennem Vejle og efter ca. 95 km, op af Munkebjergbakken, og videre til depotet efter 103 km i Andkær.

Her vælger Carsten at køre hjem, da kranksættet er gået løs igen. Efter en bolle, et par stykker agurk med salt, og ny forsyning i drikkedunkene, fortsætter Lars og jeg.

Men desværre efter ca 120 km springer kæden igen, op af bakken i Sønderskov. Jeg afkorter endnu en gang, men nu tør jeg ikke fortsætte ruten rundt. Det er ikke sikkert jeg kan afkorte kæden mere, og motivationen er da også dalet lidt efter disse reperationer, så jeg cykler tilbage til startstedet nede i Vejle. Imens jeg cykler ned mod bilen spekulerer jeg på hvor længe jeg mon skal vente inden Bjarne er i mål. Men da jeg kommer til bilen, er hans cykel allerede inde i bilen!
Han har fået en lille flænge i dækket, og har været punkteret to gange, med udsigt til at det skulle ske igen. Så vores succes er da til at overskue idag!

Det blev jo alligevel til en god træningstur på 125 km, med masser af bakker. Jeg har efterfølgende erfret at det sansynligvis er mig selv der har samlet kæden forkert, og at det er derfor den ikke holder. De nye kæder skal åbenbart samles med en speciel nitte, og jeg har bare samlet den på almindelig gammeldags maner, med at trykke den nitte i igen, som man har adskilt kæden ved.

Så noget har jeg jo da lært idag.

Skal jeg prøve Grejsdalsløbet igen en anden gang? Måske, egentlig synes jeg ikke at løbet er specielt spetakulært. man kører efter min mening alt for meget igennem byer, specielt Vejle, med lyskryds osv. Det eneste der er så specielt ved løbet, er de mange bakker og derved selvfølgelig løbets hårdhed. Det kan jo selvfølgelig også være grund nok, men alligevel?

lørdag, maj 12, 2007

Imorgen går det løs!

Kl. 8.39 skal jeg starte imorgen på grejsdalsløbet. 200 km i Vejle og omegn, og opad alt hvad der bare ligner en bakke.
Der er 22 nummererede bakker, hvoraf det stejleste sted er Kiddesvej med op til 23% stigning.
Jeg glæder mig, men er også samtidig spændt på hvordan det går. Jeg har aldrig kørt 200 km i et motionsløb før. Det længste var sidste år med 155 km i Hamborg.
Jeg har for nogle år siden kørt en social klubtur fra Kruså til Skagen i ganske moderat tempo på en dag. Så har jeg jo også kørt tre 24h MTB løb, men begge dele er jo noget helt andet.

Jeg ser det helt sikkert som en stor udfordring for mig, især på grund af bakkerne, da det er lidt hårdt for en tung gut som mig. Men turen er faktisk tænkt som en træningstur til 24h-Melfar d. 2/3 juni.
Men jeg skriver nok om turen en af de nærmeste dage.

onsdag, maj 09, 2007

Kennedys hjerne



En bog af Henning Mankell.

Mankell er en dejlig forfatter, især hans fortællinger om Kurt Wallander elsker jeg. Denne bog er en helt anden type, end hans fortællinger om Wallader.

en Svensk arkæolog, Louise Cantor, som finder sin voksne søn død i hans seng. det ser umiddelbart ud som selvmord, men det tror hun ikke på. Hun forfølger de spor hun kan finde, og det fører ehnde til både Barcelona, Australien og Mozambique i Afrika.

Det viser sig at hu ikke kendte sin søn, nær så godt som hun troede at hun gjorde. Vi ledes forbi både prostitution, AIDS, bedrag og afpresning. Vi ser hvor lidt menneskeliv er værd, specielt i det fattige Afrika, og hvor kyniske nogen kan være i at fremme deres egen interesse.

En ok bog, uden jeg synes den brillierer. 3 Brunostjerner herfra.

En hel uge uden cykling

Sidste tirsdag kunen jeg virkelig godt mærke turen til Skanderborg sidste søndag, så jeg fatalte med mig selv at der skulle gå et par dage ekstra inden jeg skulle på cyklen igen. Det er jo så moderne at "lytte til sin krop", noget sådan en som mig ikke altid har været god til. Det er noget med at hvis det gør ondt skal det løbes væk, eller det går nok over igen.
Vi var til konfirmation i familein både fredag og søndag så planen var at så skulle jeg have en god lang tur lørdag.
Men fra formiddagen af tog Lotte og jeg til Vejle, jeg skulle lige ekviperes lidt, og i vejle er der en herretøjsbutik, som af en eller anden grund altid har noegt tøj jeg synes om, og som passer mig. Og så endda til rimelige priser. Det endte da også med at jeg købte det halve af butikken med hjem!
Nå, men efter shoppingen spiste vi frokost udendørs foran Jensen`s Bøfhus på gågaden. vejret var fantastisk, perfekt til en cykeltur. Men også perfekt til at sidde på fortovscafe` med sin elskede og nyde livet, og der besluttede jeg at den dag skulle ikke bruges på cykling, men i stedet for sammen med Lotte. Det var ikek noget jeg sådan tænkte over eller planlagde, det var der pludselig bare, og uden diskution (altså med mig selv).

Og det er jo det jeg (og andre) skal huske når vi går helt i selvsving over at cykle, over gennemsnitsfart-højdemeter-km-cykelløb og alt det vi så gerne vil nå. Vi skal jo have sjælen med, og tillade sig at nyde livet ind imellem, med god samvittighed.

Så det var altså historien om at jeg ikke havde været ude at cykle EN HEL UGE.

Igår var jeg så med på tirsdagsturen med gruppe A i klubbe. Det blæste en pelikan, og der blev kørt frisk til. Martin var turleder, og vi kom en tur rundt på Vestfyn. Ud i et vildt tempo i medvinden, og hjemad mod Middelfart blev der kørt kæde, ogdet fungerede bare til UG.
Det blev til 63 km med gruppen, med 32 km/time i gennemsnit. Så med opvarmning og turen hjem blev til alligevil til 85 km.

Resten af ugen skal der restitueres, måske en lille trilletur imorgen torsdag, men ellelrs ikke noget inden på søndag hvor det går løs i Vejle. Jeg glæde mig til at prøve Grejsdalsløbet, selvom jeg ved det bliver hårdt, jeg er jo ikke ligefrem nogen bjergrytter.

onsdag, maj 02, 2007

En tur i Vejle Ådal

Vejle Ådalen er et skønt landskab. Igår tirsdag var Carsten og jeg derude på en tur. Vi startede ud i Kolding, og fortsatte via Vester Nebel-Brakker-Bølling-Jordrup-Tågelund-Bindeballe-Blue Horse bakken-Tørskind-Outrup-Tudvad-Hesselballe-Ågård-Ø. Starup-Fredsted-Viuf-Alminde-kloding.
Ialt en tur på 73 km i dejligt vejr, og godt med bakker.