Her i fredags synes jeg at alle stjernerne pegede på en ordendtlig cykeltur til Bruno. Lotte havde meldt sig til spinning fredag eftermiddag, der var ikke nogen børn hjemme der skulle ses efter og vejrudsigten meldte tørvejr.
Så da jeg tog cyklen på arbejde fredag morgen, måtte jeg da have lys på. Jeg er ikke interesseret i at blive jordet af en eller anden bilist så jeg sørger for at blive set, med en god forlygte, to baglygter (en der lyser og en der blinker) og en neonfarvet overtræksvest. Da jeg tog afsted lidt i syv var det helt mørkt, men da jeg var på arbejde i kolding 45 minutter senere var det helt lyst.
Efter arbejdstid var det så videre ud i den lidt kolde verden. Min plan var at køre lidt videre i vestlig retning da mit udgangspunkt nu jo var Kolding, og derfor kunne komme derud hvor vi ikke så ofte kommer med udgangspunkt i Middelfart. Det blev ud over Almind, Ågård, Hesselballe, Tudvad, Ølsted, Vingsted, Bredsten og yderpunktet for min tur ned at runde Fårup sø, som ligger tæt ved Jelling. Jeg syntes det gik rigtig godt, og lidt senere skulle det vise sig at gå alt for godt!
For da jeg vendte rundt næsten 180° og satte næsen imod Vejle var der en mur af kraftig modvind, så jeg blev med et klar over hvorfor det var gået så godt indtil da. Så jeg kæmpede mig de 10 km imod vejle, hvor det både gik opad og der var kraftig modvind. Da jeg nåede Uhre (en forstad til Vejle) måtte jeg ind til bageren og købe et par fastelavnsboller og en Cocio kakaomælk til at styrke mig til hjemturen:-)
Men den korte pause imens jeg guffede bollerne gjorde at jeg kom til at fryse, så igen var det hårdt arbejde, ned af bakken og igennem Vejle og så opad igen ud af Fredericiavej. Så var det ellers bare derudaf langs den gamle landevej, hvor der heldigvis er cykelsti næsten hele vejen hjem. Så efter en lang tur med halvdelen i strid modvind var jeg så hjemm i Snoghøj kl ca 18.15, efter ca. 3 timer og et kvarters cykling (+ de 45 minutter om morgenen).
Da var jeg godtnok også træt, men glad!